Død TV 2 Radio en succes
MediaWatch beretter, at TV 2 Radio - nu kemisk renset for mere eller mindre sjove værtsindslag - i sidste uge var landets største kommercielle radio med 8,4 % af lytterne i den kommercielle målgruppe mellem 21-50 år.
Det sætter unægteligt investeringen og fiaskoen i relief, at musik mere eller mindre non-stop tilsyneladende kan slå alt. Og det stiller også spørgsmålstegn ved, hvad SBS rent faktisk skal forsøge at lancere, når de officielt overtager driften af kanalen. For måske ér kommerciel radio i Danmark bare lig med musik?

INGEN KOMMENTARER ENDNU
Svar på dette indlæg