Et abonnement på hovedet

Hver eneste gang, jeg modtager en abonnementsopkrævning fra Berlingske Tidende, spekulerer jeg på, om jeg også denne gang skal forny mit abonnement? For selvom jeg som uddannet journalist har et svagt punkt for aviser og kvalitetsjournalistik, er også jeg tvunget til at afgøre med mig selv, om de mange penge, et abonnement i dag koster, rent faktisk kunne være brugt mere fornuftigt på noget andet.

Jeg tænker derfor også over, hvad der kunne gøre hele sagen til en ‘no brainer’ for mig. Bare få mig til at smide pengene over disken uden at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også var nødvendigt. Og jeg er kommet frem til, at det ville kræve en helt anden abonnementsmodel, hvor jeg er meget mere i kontrol, end jeg nogensinde har været før.

Lad os derfor lave tankeeksperimentet om det ultrafleksible abonnement. Her tænker jeg ikke på gamle idéer om at kunne abonnere på enkelte sektioner. Nej, jeg taler om at kunne abonnere på enkelte stofområder - ting der har stor betydning for mig.

Tænk hvis jeg kunne sætte mig ned og fordele broderparten af mine abonnementskroner på stofområder, jeg interesserer mig for, og som er relevante for mig? Lad os sige, at der går 30 % til administration (her er jeg generøs) og opinionsstof, der jo på mange måder er enhver ordentlig avis’ sjæl. Det ville give mig 70 % at fordele selv.

Jeg kunne vælge at sige, at 20 % af mit abonnement skulle gå til dækning af mediestof, fordi det er det, jeg arbejder med til daglig og jeg derfor er afhængig af en ordentlig dækning. Andre 10 % kunne jeg så vælge at afsætte til privatøkonomisk stof, fordi jeg som mange andre jyder gerne vil have gode råd til at få mest muligt ud af mine penge.

Superligaen i fodbold ville være 10 % værd, men også kun Superligaen, fordi Berlingske alligevel aldrig dækker det hold i Premier League, som jeg holder med. Så ingen penge til hverken det, Tour de France eller OL fra mig.

Dansk politik ville være 10 % værd, fordi man jo skal følge med. De sidste 20 % ville jeg så vælge at donere til undersøgende journalistik af enhver art, fordi det er en truet livsform, og fordi det i vores globaliserede verden er vigtigere end nogensinde at holde alle former for magthavere i ørerne.

Alle disse donationer skulle selvfølgelig følges op af et forstærket fokus fra Berlingske’s side på netop disse stofområder. Det ville give avisen - og andre, der forfølger samme model - et helt enestående realtids indblik i, hvad det er, der optager danskerne. Det ville give avisen mulighed for benhårdt at prioritere sine ressourcer på et ordentligt grundlag. Og hvad der skal til for, at avisen fremstår som relevant for sine kunder - og dermed annoncører. Ja, det ville måske give avisen en bedre mulighed for at overleve på sigt?

Ville jeg være en glad kunde? Ja, for jeg ville få et produkt, som var relevant for mig. Et produkt hvor beslutningen om at forny abonnementet igen og igen ville være en rigtig ‘no brainer’.

Originalt indlæg her.