Nyt liv i det lokale
Lokaljournalistik og ikke mindst lokalmedier er en helt igennem fantastisk størrelse. Alt efter temperament og verdensanskuelse kalder det på følelser af veneration, kvalme og entreprenørånd.
Selv er jeg ikke i tvivl. For mig er det det sidste. Og lidt af det første. Kvalmen overlader jeg til de fine journalister, der fra deres skriveborde på de store landsredaktioner stadig og uvist af hvilke årsager ynder at se ned på staklerne ude i provinsen.
Hvorfor? Fordi der i min bog ikke findes ret mange områder, hvor der er så mange udviklingsmuligheder, og muligheder for at gøre en reel forskel som derude, hvor luften er frisk og fuglene synger.
Her betyder det lokale medie noget for folk. Eller har i hvert fald alle forudsætninger for at komme til det. Her får man den umiddelbare feedback, når man møder læserne - nej, lad os kalde dem kunderne - i det lokale supermarked. Her er færre flugtveje. Her er alle incitatementer for virkelig at gøre sig bedste og lægge sig i selen.
Alligevel kunne der sagtens være meget mere udvikling. Det er den anden årsag til, hvorfor det lokale er superspændende. For mange steder er lokal lig med vane. Jeg husker stadig rollerdex’et på min praktikplads, der spandt sig ud over året og mindede de vågne journalister om, at nu var det igen ved at være den tid på året, hvor der skulle skrives om en bestemt begivenhed eller sag. Det skulle ikke undre mig, om det eksisterer endnu. Rollerdex’et altså.
Der er med andre ord rig mulighed for at udleve det entreprenante gen. Og eftersom jeg godt kan lide den slags, vil jeg ikke holde mig tilbage fra at komme med et par forslag til, hvordan man kunne begynde på en revitalisering af det lokale.
For det første kunne man starte med at nedlægge redaktionerne. Gøre alle medarbejdere mobile ved at udstyre dem med en bærbar med netadgang og så ellers sende dem ud blandt folk og opstille krav til output af historier med base i folks dagligdag. Og et mindst lige så vigtigt krav om kun at vise sig på centralredaktionen, når man blev indbudt til det. Kunne det være med til at mindske afstanden mellem medie og kunderne? Måske. En tanke værd.
For det andet kunne man professionalisere dækningen af det lokale foreningsliv. Hvorfor skal en forening dække sig selv og selv forsøge at lave blade og måske endda en hjemmeside? Hvorfor er det ikke en opgave, det lokale medie kunne påtage sig? Det ville i hvert fald sikre, at de lokale, der er medlemmer af de pågældende foreninger ville få en meget god grund til at støtte det lokale medie. I stedet for at opbygge et community, som det hedder på godt dansk, ville man integrere et. Smart.
For det tredje kunne man arbejde i partnerskaber med det lokale forretningsliv og sikre et samspil omkring lokale interesser og begivenheder, der strækker sig langt videre end simpel annoncering. Det kunne være med til at flytte det lokale medie fra periferien af kundens opmærksomhedssfære og helt ind i centrum ved simpelthen at gøre det til omdrejningspunktet for alt det, der er lokalt. Noget man ikke kunne undvære. Spændende tanke.
Idéer er der masser af. Og der kan udvikles forretningsmodeller for dem alle. Faktisk er der mange, der allerede er i gang. Selv er jeg med i en gruppe på indtil videre fem ildsjæle, der forsøger at belyse disse ting, finde modeller og retænke lokalmedier fra forskellige vinkler spændende lige fra teknologi over forretning og til det væsentligste af alt - indhold og relevans.
Halvdelen af gruppen har ingen som helst relation til mediebranchen. Og det er måske i virkeligheden den væsentligste pointe her: At der findes folk udefra, der ser dette som en interessant mulighed, og som på et eller andet tidspunkt knækker koden for, hvordan et toprelevant - ja, måske ligefrem elsket - lokalmedie kan se ud i en tid, hvor der som udgangspunkt er medier og informationer nok til at få os alle til at kaste op.
Hvem ved? Måske er det et frisk pust udefra, der er brug for? Eller måske er der endnu liv i de gamle, som man kunne udnytte i et godt og frugtbart samarbejde? Til ultimativ glæde og gavn for kunderne, forstås.
Originalt indlæg her.


Et svar til “Nyt liv i det lokale”