de-aktiver

Meta

RDF
RSS
Atom 0.3
XHTML
CSS


Design af Thought Mechanics
Kører på Wordpress 2.6
Thought Mechanics © 2005-2006

Navigation



Kommentarer

Storebror Google

Microsoft plejer ikke at stå foran et høringsudvalg i den amerikanske kongres og tale imod det, man hos software-giganten blot normalt omtaler som “store markedsandele”.

Det var ikke desto mindre, hvad Microsoft’s topadvokat, Brad Smith, gjorde den anden dag, da han på selskabets vegne forsøgte at forhindre, at Google og Yahoo! indgår et samarbejde omkring søgeordsannoncering.

Argumentet var, at aldrig i markedsføringens historie har ét firma defacto kontrolleret annonceringen på én medieplatform, som Google-Yahoo! med en forventet markedsandel på omkring 80 % vil komme til - hvis den altså får lov til at gå igennem.

Nu kan man mene om Microsoft’s motiver, hvad man vil. Men uanset syns- og standpunkt er der grund til at stoppe op og dvæle lidt ved Google. For mens Google’s navn ofte omgærdes af lige dele respekt og misundelse i mediebranchen, er der bestemt sider, der godt kunne tåle at blive kigget lidt nærmere efter i sømmene for præcis at forstå, hvilken type spiller på mediemarkedet, Google er og stræber efter at blive fremover.

Få har gennem tiden for alvor taget sig tid til at forsøge at gennemskue, hvad det er, der driver Google. En af dem er den tidligere chefredaktør for Harvard Business Review, Nicholas Carr. I en længere artikel til magasinet strategy+business har han beskrevet, hvordan Google kløgtigt bruger sine investeringer i nye produkter, infrastruktur, open source bevægelse, datacentre m.m. til én eneste ting: At øge trafikken på nettet.

Mens udvikling af spændende nye produkter, open source bevægelsen, kæmpe data centre m.m. på overfladen kan virke nærmest altruistisk, har Google ifølge Nicholas Carr ét eneste mål: At bruge den øgede trafik, der er resultatet af disse tiltag, til at øge behovet for søgninger og dermed muligheden for at kapitalisere på Google’s AdWords-program, der næsten står for hele den omsætning, som giganten henter hjem hvert eneste år.

Det er altså med klare kommercielle bagtanker, at Google gør, hvad de gør. Google som altruister, der kun gør ting, der er gode for almenvellet, er en illusion. Og hvis ikke det hele tiden har været sådan, blev det det i hvert fald den dag, Google blev introduceret på børsen i New York. Der ændrede spillereglerne sig fundamentalt. Men det kan vel ret beset ikke komme som den store overraskelse?

Alligevel er det slående, at mange af os stadig opfatter Google som dette firma, der bryder med traditionelle monopolister - tænk Microsoft og i mindre grad Yahoo! - og undervejs både gør godt og slipper markedskræfterne fri. Ja, der findes endda professionelle folk, der i rammende alvor prædiker, at online markedsføring er lig med Google, og bare man ved, hvordan Google fungerer - eller hyrer nogle eksperter til at regne den ud for sig - er man ‘home free’. I mine øjne er det en ganske enøjet tanke. Ja, nogle vil måske endda kalde den farlig.

Det er nogle af de nye ting, Google arbejder på også. Således arbejdes der i øjeblikket med et projekt, hvor tilfældigt udvalgte testbrugere får mulighed for at tilføje, fjerne eller ændre i søgeresultaterne. Umiddelbart lyder det jo besnærende, når Google således giver almindelige mennesker mulighed for at hjælpe dem med at gøre deres søgemaskine endnu bedre. Men der er grund til at være på vagt.

Google har - udover et benhårdt fokus på at drive Google AdWords-platformen frem - en erklæret målsætning om, at man vil organisere al verdens information. Når man derfor tager initiativer som ovennævnte, handler det også om at organisere din information - dine data, dine vaner. For ved at hjælpe Google med at analysere, hvordan du tænker, når du kigger på søgeresultater, får de endnu mere viden om dig og dine interesser. Information, der kan bruges til at gøre bl.a. Google AdWords til en endnu mere potent og profitabel annonceringsplatform. Og andre former for medieannoncering mindre og mindre relevant.

På sin vis er der absolut ikke noget i vejen med at udvikle nye løsninger, der øger mulighederne for omsætning og profit. Men lad os dog i det mindste være ærlige med hinanden om, at det er, hvad der reelt sker. Lad os  lade være med at betragte Google som vores ven, der vil os alle alt det bedste. Lad os betragte Google som det, det virkelig er: Vores alle sammens digitale storebror.

Originalt indlæg her

Tags


, , , , , , , , , , , , , ,

Information


Forfatter: Mads Kristensen
Skrevet: 17/7 2008
Tid: 13:01
Trackback URL

INGEN KOMMENTARER ENDNU

Svar på dette indlæg